Petersen & Jakobsen Arkitekter |
|
København Nord - Vest, renovering af et byfragment Udviklingsprojekt udarbejdet på Kunstakademiets Arkitektskole sammen med ark. Grethe Silding og i samarbejde med lic. arch . Peter Arne Sørensen Projektet omfattede en historisk gennemgang af byfornyelsen i København og en redegørelse for de fysiske konsekvenser af de offentlige tiltag, som de er kommet til udtryk i byens omdannelse. Denne udvikling blev set i sammenhæng med de forandringer, som samfundet til stadighed gennemgår økonomisk, socialt, teknologisk osv. og dermed også fysisk/funktionelt. I tilknytning til dette analysearbejde blev der udarbejdet et forslag til fornyelse af et ældre byområde i Københavns nordvest kvarter. Hensigten med denne del af projektet var at illustrere de muligheder, der kunne være for at forbedre de bymæssige forhold gennem en bearbejdning - og tilføring - af de fysiske elementer byen består af. Dette forslag blev sammenfattet i en publikation med støtte fra Nykredits fond. Publikationen har titlen "København Nord - Vest, renovering af et byfragment". Klik på tegningen til højre for at se hele publikationen i web udgaven. |
|
|